Mikrobiologisk Laborant til In Vitro Diagnostik - Produktion / Hillerød
Er mikrobiologi lige dig? Sætter du høje standarder for dit arbejde? Bliver du glad af at arbejde sammen med dygtige og hjælpsomme kolleger? Så har vi det perfekte job til dig i SSI Diagnostica Group i Hillerød.
I SSI Diagnostica Group har vi stigende international efterspørgsel og stor vækst generelt. Derfor søger vi en dygtig og engageret laborant til vores mikrobiologiske produktion af in vitro diagnostiske (IVD) produkter.
Om jobbet
Du bliver en del af antisera produktionsteamet med hovedfokus på produktion af mellemvarer inden for serum og stammer. Dine opgaver vil primært omfatte:
- Produktion af mellemvare (sera og stammer)
- Genbearbejdninger af allerede godkendte produkter
- Oprensning af antistoffer
- Indgangskontrol af mellemvarer
- Deltage i klagebehandling
- Oprettelse af evt. afvigelser eller dispensationer
- Ensretning af dokumenter i QMS-system
- Databehandling og optimering af ERP-systemet
I IVD er fokus kontinuerligt at levere kvalitetsprodukter, optimere arbejdsprocesser og til enhver tid være i compliance. Laboratoriet er certificeret i henhold til cGMP og ISO13485.
Der er tale om en fuldtidsstilling i Hillerød, med attraktive goder, herunder fleksible arbejdstider, 6 ugers ferie, gratis fitness, god kantine og en velfungerende og sjov social klub.
”Flextid gør det nemmere at få job og familieliv til at spille sammen”, Anne Mette, Laborant.
Dette bliver du en del af
Vi er stolte af vores produkter, som er efterspurgte og er med til at gøre en positiv forskel i verden. Som en vigtig del af produktions- og procesoptimeringsteamet bidrager du i det daglige ved at sikre den høje kvalitet i produkterne, der styrker diagnostikken hos vores kunder. Hverdagen er afvekslende og med mange berøringsflader
Du vil blive en del af et team, hvor diversitet og samarbejde er i fokus. Vi holder af at dele vores viden og står klar med en hånd, når der er pres på. Vi har fokus på arbejdsglæde og den gode stemning - og på opgaven, og vi gør en stor indsats for, at du som ny medarbejder vil føle dig velkommen fra første dag.
Du vil derfor også med udgangspunkt i dine nuværende kvalifikationer gennemgå et struktureret og spændende introduktions- og oplæringsforløb, da vi ved, hvor meget en god start betyder. Vi stræber efter en mangfoldig arbejdsplads, der er attraktiv for såvel nuværende som kommende medarbejdere.
Du vil passe godt til os, hvis du har
- en arbejdsform, der er omhyggelig og struktureret
- en positiv, fleksibel indstilling og trives med, at arbejdsopgaverne dagligt skal prioriteres og kan ændre sig
- overblik og kan overskue flere processer samtidig
- lyst til at byde ind med forslag til forbedringer
- en stor grad af disciplin i forhold til dokumentation og kvalitet
- interesse og flair for data og it-systemer
- holdånd og trives i samarbejde med andre, hvor vi hjælper hinanden med at finde løsninger og støtter op om gode initiativer.
Din baggrund
Du er uddannet som laborant eller bioanalytiker - og det er et krav, at du har nogle års relevant erfaring som uddannet.
Du har erfaring fra arbejde inden for mikrobiologi – og det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring inden for serotypning eller på anden måde har arbejdet med antistoffer.
Det vil være et ekstra plus, hvis du har erfaring fra arbejde med IVD-produktion under ISO 13485, cGMP og IVDR.
Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk og kan læse og forstå engelsk.
Har vi fanget din interesse?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte teamleder Michael Strand på mobil 41703662.
Du søger jobbet via ansøgningsknappen senest mandag den 2. juni. Vi forventer at gennemføre samtaler snarest efter fristen.
Om SSI Diagnostica Group
Vi er en klinisk diagnostisk virksomhed med en mission om at hjælpe med at forebygge, overvåge og diagnosticere kliniske sygdomme gennem vores kvalitetsporteføljer af reagenser og IVD-diagnostiske produkter og løsninger. Vi er oprindelig udskilt fra Statens Serum Institut (SSI) og har vækstet gennem opkøb af nu 4 kliniske diagnostiske virksomheder. Vores arv er lige så stærk som vores formål: at forbedre vitalitet og sundhed i samfund verden over.
Vi har for nylig godkendt en ny 5-års strategi for gruppen, som understøtter målet om at blive et globalt IVD-diagnostisk kraftcenter.
Læs mere her: www.ssidiagnostica.com
- Department
- Production
- Role
- Specialist
- Locations
- Hillerød

Hillerød
A unique career - Join us
About SSI Diagnostica Group
SSI Diagnostica Group is a global leader in infectious disease diagnostics, bringing together three companies - SSI Diagnostica, Techlab, and CTK Biotech – to support better treatment outcomes for patients worldwide. Our expertise spans three areas: gastric, respiratory, and bloodborne diseases. With 100+ years of scientific experience, we collaborate closely with the clinical community in:
Disease Prevention & Outbreak Control: We partner with the vaccine industry, supplying them with high-quality antisera for life-saving vaccine development and quality control - helping to prevent and contain diseases globally.
Mikrobiologisk Laborant til In Vitro Diagnostik - Produktion / Hillerød
Loading application form